Løb i tiden er en kombination af en løbeapp, en historiebog og et undervisningsspil, hvor eleven via en smartphone har mulighed for at lytte til og interagere med vigtige epoker i danmarkshistorien - men kun hvis hun/han holder sig i konstant bevægelse (gå, jogging eller løb).
Løb i tiden
Beskrivelse
Løb i tiden er dermed et helt nyt digitalt læringsmiddel, der kan anvendes til at opfylde folkeskolereformens krav om, at grundskolens elever i gennemsnit skal have 45 minutters idræt, motion og bevægelse i skolens daglige undervisningstid. Løb i tiden er rettet mod faget historie i 7.-9. klasse.
Løb i tiden inkulderer fire historier og en lærer-app, hvori læreren kan analysere elevers valg og fysiske aktivitet. De inkluderede historier formidler de følgende emner: Københavns Bombardement, Jellingstenen, Jødeaktionen 1943 og Maastricht/Edinburgh-aftalen. En historie har som udgangspunkt tre kapitler af ca. 15 minutters varighed hver.