Undervisning + Formidling
Tablets er som skabt til undervisning og formidling. Vi laver undervisningsspil og apps, der udnytter Tablets' unikke egenskaber til aktiv, engagerende og stedspecifik formidling.

En ny tilgang

Gennem apps og spil kan vi tilgå undervisning og formidling på en moderne og smart måde, der gør indholdet relevant og legende for brugeren

Undervisning gennem IT behøver ikke længere være stillesiddende eller foregå indendørs. Tablets åbner op for helt nye måder at formidle på. Vi udnytter de teknologiske muligheder til at gøre undervisning vedkommende og sjov.

Ved at gøre viden relevant for progressionen i et spil, kan man gøre det væsentligt for spilleren at tilegne sig ny viden. Dette gøres i stort set alle spil, det er bare ikke altid, at den viden en spiller tilegner sig, er specielt relevant i forhold til undervisningsmål. Læs mere om vores tilgang til undervisningsspil.

Vores erfaring viser, at man ikke skal være bange for at forsøge at formidle svært tilgængelig viden for skoleelever. Gennem spil kan vi nemlig gøre den formidlede viden konkret for eleven og relevant for historien, derved bliver det meget enklere for den enkelte elev at relatere til - og derved huske, dvs. lære - den formidlede viden. Dermed gør vi svært tilgængelig viden sjov og legende, samtidig med den enkelte elev får lettere ved at forstå materialet.

Dette ser man tydeligt i resultaterne fra vores spil om demokratiets historie, der bl.a. beskæftiger sig med magtens tredeling, grundloven og parlamentarisme - for 6. til 9. klasse! Læs om spillets - overraskende - resultater.

Vi laver undervisningsspil, der udnytter tablets' unikke muligheder til at lave aktiv, sjov og stedspecifik undervisning.

Relaterede cases